Bye bye Banat

Det er lørdag morgen og i dag går turen mod Danmark. Men inden da, er jeg så heldig, at kunne nå at komme med til pakkeudleveringen i Gavojdia. Mit fly flyver kl 16 lokal tid og jeg skal være på Casa Clementina kl 13:30, så der er maaaaaaaasser af tid ;-)

Besøget i La Mondial i går sidder stadig i kroppen, både den potentielle faredel, men så sandelig også de forfærdelige vilkår de lever under. Der kommer nok til, at gå nogen tid før denne “oplevelse” er helt fordøjet ……..

Nå, videre, du gamle ;-)

Vi ankommer til Gavojdia og mødes naturligvis, at spændte og forventningsfulde børn, som ikke kan vente med, at få deres pakker – skulle man tale om fordele ved, at bo på børnehjem (og det er sq svært), så er det da at det opleves som jul mere end én gang om året fx ved RP92’s transporter forår og efterår.

Pakkeuddelingen til børnene gik i gang og jeg undrer mig forsat over, at der ikke var børn der fik krampe i kæberne, SÅ store var smilene når man fik en pakke fra Danmark. Enkelte var så heldige, at de fik mere end én og her var det meget tydeligt, at så steg man både i beundring og status, så der var flere som tænkte på én ;-)

Jeg mødte den her dreng – jeg har desværre glemt hans navn – kan kunne ikke ret meget engelsk og jeg kunne ikke ret meget rumænsk, så vi måtte nøjes med, at dele lidt tyggegummi og i det små tale om, at han snart skulle have en pakke.

Da han fik sin pakke, blev han rigtig rigtig glad og slææææææbte af sted med denne mod sin stue. Det var en stor kamp for ham, men man kunne se hvor beslutsom han var på selv, at bære sin egen pakke.

Til sidste måtte han dog give op og få lidt hjælp fra Danmark.

De større børn fik også pakker fra Danmark.

Og hér er det supervigtigt at passe på med konklusionerne baseret på hvad man ser. Dette billede viser tydeligt, taget ud af kontekst, at her er en velfungerende ung mand, som ikke har de store behov for hjælp og det baserer man naturligvis på, at han har pæne rene gummisko på, han har en tatovering på højre underben, han har pænt og moderigtigt tøj på og han har lyttebøffer i ørene, mobil eller mp3-afspiller (eller kun lyttebøffer), jeg ved det ikke, men det er formentlig en mobiltelefon.

På denne baggrund kunne man godt vælge, at spille kortet “Nasser!!!!!” for han ser jo ud til, at have det hele og i øvrigt penge nok til tatovering(er). Men her spiller det man ser desværre én et pus – i en dialog om rumænsk fattigdom var der en som sagde følgende til mig:

“De fattige vil du ikke kunne spotte når du går på gaden, de vil gøre alt for, at ligne alle andre. Dem du ser der ligner fattige, de er ikke fattige, de har bare fundet ud af, at de kan tjene penge på det!”

Der bliver set ned på børnehjemsbørnene i en grad, at man bare ikke har lyst til, at skilte med dette og når man så ovenikøbet er i teenagealderen med stort behov for social accept og “normale” venner, så er man tvunget til, at ligne omgivelserne og må derfor så også give afkald på noget andet.

Det er nok også derfor, at der sendes pakker til Rumænien og ikke penge. En teori kunne være, at hvis man gav fx ovenstående unge mand 100 lei (svarende til ca 160 kroner) og disse vel at mærke var de eneste penge han havde (og eneste penge han havde udsigt til at få), så ville der nok være en stor sandsynlighed for, at han ville vælge at købe noget som bidrog til hans sociale normalisering (en dvd, ny mobil, lækker t-shirt) fremfor mad, tandpasta eller mælk. Han ville formentlig vælge sin fremtræden over sin eksistens og så dermed også vælge, at spise “kold mudder” til morgen-, middags- og aftensmad. Da pakkerne kan indeholder alt fra Chips og Cola til Tøj og Pasta, så er det sikret, at det hele ikke går til gøgl og ballade (hvilket ift en trist dagligdag ville være forståeligt.)

Note: Ovenstående baserer sig ikke på analytiske data, blot mine observationer og samtale med folk!!

Også pigerne fik pakker fra Danmark, her spænder indholdet endnu videre, idet der i disse pakker også kan være særlige hygiejneartikler samt lidt bling-bling – så spændingen her er også til at mærke når man er der.

Skulle man muntre sig lidt på andres bekostning, så skulle det da være, at alle unger jeg så der pakkede deres pakker op, de gjorde det efter top-down-metoden, hvor låget blev fået af efter en laaaaaang kamp – det havde nok været meget nemmere, hvis man bare havde cuttet de 8 stykker tape, som holdt top og bund sammen, meeeeeen der er selvfølgelig også lidt flå-glæde i, at gøre det på den hårde måde ;-)

Som man kan se, så har denne pige (som iøvrigt er RumBoss – skrækkeligt, men sådan er det desværre) været så heldig, at få bl.a. en elkedel, saftevand, dåsesprite, toffefee og cup-nuddles i denne pakke. Hun fik flere, så der var også shampoo, tøj og øvrige hygiejneartikler. 2 ting der gjorde særlig indtryk var, at hun brugte lang tid på, at finde ud af hvad de der nudler var for noget og hvorfor hun mon havde fået en elkedel. Hun reagerede også meget på de plastikgafler hun fik til sine nudler. Resten var også dejligt, men det var disse ting der lige stak ud. Jeg må så sige (og her skal jeg undskylde, at jeg morer mig på hendes bekostning og ikke fik et billede af det), at det var hylende morsomt, da hun i sin udpakningsiver med sin saks fik prikket hul på en dåsesprite, som har været transporteret i lastbil fra danmark og derfor var godt rystet. Hun så vanvittig morsom ud og for et kort øjeblik, så var RumBossen detroniseret og var bare en almindelige pige, med meget vådt tøj – hun kunne dog også selv, efter et øjebliks eftertænksomhed, også selv grine af det. Hvis jeg ikke husker helt galt, så er billedet taget lige efter hun blev sprite’t og hun er her igang med at finde ud af, hvor dét kom fra …………..

Pakkerne som sendes fra Danmark kan indeholde meget forskellige – der sendes også særlige effekter, som fx her, hvor drengen Ionut har været så heldig, at få en aflagt cykel fra Danmark. Han var ikke til at komme i nærheden af, da han naturligvis skulle ud og race med det samme.

Fredag aften, så havde Sandie som jeg var i La Mondial med luftet tanken om, at hvis der var tid til det, så kunne jeg jo tage med ud og besøge en fattig familie fra Gavojdia, så spændingen var stor, da det blev familiernes tid til, at modtage pakker fra Danmark.

Og denne familie var mere end heldig, der var mange pakker til dem og sørme også nogle brugte cykler fra Danmark.

Det er dejligt med pakker, men det kan godt udgøre et vist problem, at få disse transporteret hjem. Den fattige familie havde derfor fået lov til, at låne en bil til, at transportere pakkerne hjem i og som man kan se, så er lastepotentialet større på en Rumænsk bil end en Dansk ditto ;-)

Da vi så tydeligt ikke kunne være i bilen, så fik vi familiens børn til at vise os vej, mens faderen kørte pakkerne hjem. Vi fik oplyst, at turen kun var ca 3 minutter (i bil, fik vi senere af vide) – så vi gik (og gik og gik og gik og gik og gik og gik og gik) med børnene mod deres hjem og blandt andet så dette fantastiske bygningsværk.

Pludselig siger en af pigerne noget i stil med “Ja, man skal passe på når bussen kommer!” og dén bemærkning studsede vi naturligvis over og fik tolken til, at spørge hvad hun mente med det. Pigen svarede “Far og mor siger, at når bussen kommer, så skal vi løbe ind i huset”. Det var på mange måder rystende, at høre dette fra en lille pige. Efter noget tids snak fik vi, også via tolkenes egne oplevelser, følgende billede stykket sammen:

Med jævne mellemrum kommer der en bus til landsbyen og denne bus transportere nogle sigøjnere, som løber ud af bussen og tager de børn de kan få fat på. Får de fat på et barn, bliver dette slæbt med ind i bussen og kørt væk.

Det var så ubehageligt at høre om – ja, og med garanti endnu mere ubehageligt at leve i – hvordan fanden (tilgiv mit banderi) kan man stjæle andre menneskers børn, det er sq da på ingen måde ok!!!!! Man kan jo kun have de forfærdeligste gisninger om, hvor disse børn ender, for de dukker ikke op hjemme igen!

Stemningen var derfor noget trykket, da vi ankom til den fattige families hjem.

Grundlæggende må man da sige, at set udefra så lever det op til definitionen af et hus og er da i langt bedre stand end det træhus vi mødte på vejen, men så stopper den gode historie vist også der. Hvis man ser bort fra i går i La Mondial, så har jeg aldrig set noget så slemt som dette. Her skal man lige huske, at somrene i Rumænien er meget meget varme og vintrene er meget meget kolde, med meget sne.

 

En kort rundtur i huset – stuen:

 

 

Og for, at vi alle lige er helt enige om niveauet, så tåler stuens varmeinstallation vist et close up:

Det er på ingen måde for, at genere nogen eller på nogen måde såre, men det var sq ikke helt optimalt ……. jeg prøver aktivt, at undgå ordet småklamt, for de gjorde med garanti det bedste de kunne, men jeg er ikke sikker på, at jeg ville holde længe dér, hverken sommer eller vinter!

Et lille siderum lige efter indgangen til huset, formentlig faderens soveplads.

 

Og endelig køkkenet inkl komfurinstallation baseret på gasflaske:

 

Det er på mange måder ikke nødvendigt, at spinde lange ender om disse uhyrlige forhold, på mange måder taler billederne for sig selv ………….. men det er måske meget interessant, at i disse lokaler du nu har set, der bor: Far og Mor, 5 børn og en kusine med sin baby.

Familien er i gang med, når der er lidt penge, at bygge ud, så de kan få et rum mere, men det tager sin tid og indtil de er færdige, så bliver udbygningen brugt til hundehus.

Familiens økonomi består kun af faderens understøttelse/socialindkomst på 250 lei pr måned samt statens tilskud til børnene, svarende til 210 lei pr barn pr måned. Så husstanden har 250 + (5 x 210) = 1300 lei (= 2.129 dkk) til ALT …… bare for, at sætte ting lidt i relief, så betalte jeg for 6 overnatninger på hotel (ikke et fancy et) 932 lei inkl morgenmad. Skal vi ikke lade den stå et øjeblik ………………

Glæden hos såvel voksne som børn er naturligvis derfor stor, når der kommer pakker fra Danmark.

 

Med ovenstående billeder i hu, og uden at det skal gå hen og blive følelsesporno, så har du nu fået løst dit problem, hvis du ved juletid står og mangler gaven til dem som har alt: Giv dem et medlemsskab af RP92 eller en hver anden hjælpeorganisation, for den sags skyld!

Den skarpe læser sidder omkring nu og tænker, glemte du ikke noget? Vel skal maden ind, men den skal vel også ud og de har jo ikke noget toilet. Jo, det har de så tilfældigvis, men inden du ser dette, så vil jeg bede dig tænke på den koldeste vinter, du nogensinde har oplevet og tænk samtidig din allerkoldeste oplevelse den pågældende vinter – lås disse tanker fast i din hjerne, mens du kigger på dette, deres toilet:

Herefter skulle jeg egentlig fortælle dig om min rejse fra Gavojdia til Lugoj til Timisoara til Wien til København – men på mange måder har jeg mere lyst til, at stoppe her og lade ovenstående besøg i Gavojdia stå uforstyrret i din erindring. Jeg håber, at ovenstående har puffet til et eller andet hos dig og skulle du få lyst til, at fortælle mig om dine tanker om ovenstående, rumænien, egne oplevelser med fattigdom, you name it, så håber jeg du med det samme vil skrive til mig.

Jeg vil om ikke så længe skrive om rejsen hjem ………… pas på jer selv derude og husk, det er kun geografi der gør, at du er hvor du er og de er i Gavojdia, det kunne have været omvendt!!