Afrunding af dag 1

Klokken er 21:45 lokal tid (jeg er en time længere fremme end jer andre i danmark) og jeg er så beat som noget menneske måske kan være.

Jeg landede til tiden og fik min bagage relativt hurtigt. Susede igennem tolden og ud i den Timisoara’nske virkelighed – faktisk lidt vel hurtigt! Jeg havde sådan set regnet med, at blive stoppet i tolden med al mit tyggegummi, da dette var pakket så tæt, at det snildt kunne ligne noget en tolder kunne blive “interesseret” i, men nej. Ude i virkeligheden blev jeg hurtig spottet af Mr Stefan, som havde googlet mig og derfor vidste hvordan jeg så ud – lurendrejer ;-)

I bilen sad også “Hanne” som var hernede for at besøge 2 tvillingedrenge på en hjem i Regas. Bilturen til Lugoj gik fint og jeg fik talt med Mr Stefan om vores køretur i morgen og han svarede velvilligt på spørgsmål om Rumænien, rumænerne og alt andet. Jeg lærte blandt andet, at se forskel på et Romahus og et Rumænerhus – Romahuset er det pæne som ikke ser ud som om, at en kondemnering er lige om hjørnet. Lad det være sagt med det samme, den Rumænske kørestil burde gøre grimme ting ved befolkningstilvæksten – dobbelt linier, modkørende 200 meter fremme, 1 vognbane i hver retning, overhaler vi? Ja, det tror jeg nok vi gør!!! De mangler kun pandebåndet med den nedgående sol og en kejser at gå i døden for – kamikazedelen har de helt inde under huden. De første par gange sad jeg med hjertet i halsen og derefter gav jeg op – sker det, så sker det ……….. hold da fest hvor jeg håbede på, at det ikke skete ;-)

Jeg ankom i hel tilstand til hotellet og fik mit værelse. Fik lige lynhurtigt pakket om, så jeg fik en ledig rygsæk og så ud i byen og kigge. Virkelig en læring fra Ukraine, ikke noget med at sidde og hænge ud, så går jeg i frygt-mode, næ bare afsted med det samme. Inden længe fandt jeg et åbent supermarked og fik købt ind til de næste par dage – så’n sodavand, kildevand, slik til børnene derhjemme mv mv

Hjem og læsse af og så ud i byen igen og gå rundt – jeg kan VIRKELIG godt lide byen, her er stille, forfaldent på en patineret måde, roligt og stille.

Jeg var inde og besøge et par kirker, men disse var så meget mere stille end kirkerne i Rom, at det ville have været dybt upassende, at fotografere derinde – lukkerlyden ville have været næste lige så højt som, at klappe hårdt i hænderne.

Jeg endte op med, at spise som planlagt på Domakris – ikke det man kalder et stort måltid – en pizza salami, wouw en fedtet omgang. Der var meget olie i pizzadejen, den havde også fået en ekstra gang ost og sluttelig, så var der en bitter bismag over salamien …….. det var ikke nogen stor succes. Men det var en stor succes, at jeg gjorde det tiltrods for, at betjeningen på stedet dårligt forstod engelsk.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg gør med aftensmad i morgen. Tanken var jo, at jeg skulle have “Meshed Eggs” på Domakris, men når deres engelskkunskaber er så dårlige og deres menukort kun på Rumænsk, så vurderer jeg chancen for succes lav. Jeg skal nok finde på noget ;-) Den kan jo også være, at Mr Stefan kan et trick eller 2 – jeg har lånt et kort af ham, så jeg kan finde rundt i Lugoj. Jeg spurgte ham, om der var nogle områder jeg skulle undgå, svaret var noget i stil med: “Du bor i centrum, du kan gå 10 minutter i alle retninger, derefter er der ikke noget at se …………..”, så det lader til, at der ikke er noget problem ;-)

Indtil videre har jeg heller ikke mødt noget der skulle ligne problemer, altså andet ned nogen som ser meget fattige ud i deres udtryk, men har lidt for pænt tøj til det passer sammen ……… i’ll figure it out.

Nå, jeg må se at komme til køjs, jeg er beat! Har jeg glemt noget – helt sikkert, men det må være så’n lige nu.

Pe curând

Location:Lugoj,Rumænien