Komavesuppe – det nye sort eller blot the real deal

Det hedder “Ciorba de burta” og er angiveligt komavesuppe. Well, grundlæggende er der jo en chance for, at det er morgendagens sort, fremtidens sushi, man ved det ikke – det kan også være, at det bare er dét det hævder at være, lidt lige som mig. Umiddelbart vil jeg da gerne medgive, at det lyder minimalt tillokkende, men “When in Romania, Eat like the Romanians” (mild omskrivning af “When in Rome …….”) og derfor så skal Ciorba de burta naturligvis prøves. Et eller andet sted tænker jeg også, at det da på mange måder er befriende, at noget “bare” er dét det hedder, ikke med en twist et eller andet – læs evt. mit blogindlæg om træsko på tankeromenverden.wordpress.com/2011/08/18/traesko/ (tro mig, det er mere underholdende end det lyder ;-) og skulle du få blod på tanden, så kan du også her læse om Hr. Ori Gami og finde ud af, som fedtpletten findes ……. men det er en anden historie ;-)

Nå, det var Ciorba de burta vi kom fra.

Jeg hører fra flere kanter, at maden i Rumænien ikke danner grundlag for de store kogebøger, men jeg må dette uagtet sige, at jeg glææææææææder mig til, at komme ned og smage deres mad. Dette sætter naturligvis også tankerne i gang ift Chernobylturen og såvel Puzata Hata som Officersmessen i Chernobyl, alt den spændende mad, de anderledes omgivelser, den til tider alternative tilberedelsesform, all in all “det hele” ;-)

Der er nu 17 dage til liftoff og jeg begynder langsomt, at gå i planningmode – jeg er jo sandt at sige noget bagud på den front – men som billedet ser ud lige nu, så er der bitte-bitte små puslespilsbrikker, som langsomt begynder at tegne et billede af noget som kommer til at kunne lade sig gøre. Der kommer mikro små indikationer fra flere kanter som viser, at der er større og større sandsynlighed for, at projektet lander på benene og det bliver en fantastisk Tour – forstå mig nu ret, det er klart, at der ikke er noget fantastisk over udsatte befolkningsgrupper, but you know me ;-)

Modsat sidste Tour, så kan jeg mærke, at jeg glæder mig mere denne gang, jeg kan også mærke, at jeg bliver mere og mere “klar”, mere og mere fokuseret på opgaven og så må vi se, om jeg kan holde den professionelle hat på, når jeg først er landet dernede. Det holdt hårdt i mødet med “G” (se tidligere blogindlæg) og der er ingen tvivl om, at det bliver langt hårdere dernede.

Som I måske fornemmer, så er tonen lidt mere let i dag ……… årsagen er “blot”, at jeg har haft nogle fantastiske oplevelser i dag, som jeg nok skal fortælle om en anden gang og sådan kan verden nogle gange vende på en tallerken. Tak til jer, I ved hvem I er!!!

Skulle man beskrivelse følelsen med musik, så er nedenstående nok et godt bud (tilgiv det indledende reklameindslag):

http://www.muzu.tv/gangway/everything-sems-to-go-my-way-music-video/20874/

Og således vil jeg runde af – jeg ved ikke helt, hvordan jeg kom fra komavesuppe til Gangway, men sådan er også mine veje til tider uransagelige.

Vi ses på den anden side

*nanoo nanoo*