Touren er igang
Så er Touren i gang og jeg sidder nu i Københavns Lufthavn med en mega-starbucks og prøver, at få ro på verden.
Natten er gået fint, jeg er naturligvis en smule påvirket af, at Boris gerne ville ud ved 3-tiden, men det er jo det der følger med ved, at have sådan en fantastisk lille hundhvalp ;-)
Min lige så fantastiske hustru kørte mig i lufthavnen kort før 8, så jeg lige har en chance for, at omstille mig inden jeg skal boarde og Touren for alvor tager sin begyndelse.
Status indtil nu: Der er ikke megen erfaring at spore fra Ukraineturen, well ok, jeg var ikke så angst for bagageindleveringen denne gang, men pulsen er stadig på 400 millioner mere end når jeg er ude og rejse med familien.
Faktisk var det lidt sjovt, damen i bagageindleveringen kiggede på min kuffertslip og udbrød: “Hold da fest, du skal da godt nok ud og flyve, hvor skal du hen?” (referende til, at jeg skal mellemlande i Wien). “Joooo” siger jeg så, “jeg skal til Timisoara” og damen svarer: “Hold da op, hvor lyder det eksotisk!!”. Vi kan nu konkludere, at damen ikke fik 12 i geografi ;-) Hun så da også lidt sjov ud i ansigtet da jeg sagde “Eksotisk og eksotisk, det ligger i Rumænien” og hun svarer: “Ja ok, men det LYDER da supereksotisk” ;-)
Security gik stille og roligt, altså bortset fra at jeg skulle op og stå på den fine skammel og befamles, da sikkerhedsscanneren gik helt op i det røde felt, da jeg gik igennem. Generelt er det åbenbart en dårlig ide, at rejse i sikkerhedsstøvler, for den ene af “vagterne” kommenterede det meget tørt til sin kropsvisiterende kollega: “Vær plus på, at han går i sikkerhedsstøvler!!!” – ja ja, vær nu rolig lille dame, jeg kommer jo ikke fra en terrorcelle og har tænkt mig, at sparke flyet i stykker ;-) Well, fair nok, at de passer på os alle sammen, det sætter jeg stor pris på!!!
Det viste sig faktisk, at det var snuderne i sikkerhedsstøvlerne som fik det hele til at bimle og bamle ;-)
Nu tænker du måske: “Du er sq da også en knold, at du rejser i sikkerhedsstøvler!!!” Måske, men rationalet var nu blot, at spare lidt på den indcheckede bagage.
Sidder og kigger ud over en våde lufthavn – endnu en gang rejser jeg fra Danmark i regnvejr – og har en indre uro. Jeg er småkvalm og maven er i uorden – om det er situationen eller “noget andet” vides ikke, men for ikke at tage chancer har jeg allerede nu igangsat min mavestabilisering ……… ingen grund til, at gamble på dén front ;-)
Sidder endnu en gang og tænker: ” Hvad fanden er det nu du har rodet dig ud i?” Det sker desværre nogle gange, at dét jeg synes var en fantastisk ide da jeg traf beslutningen, senere ender op med at give nogle tanker om, om det hele virkelig er det værd. Gør jeg en forskel eller løber jeg bare unødige risici? Jeg ved godt objektivt, at jeg med rimelig stor sandsynlighed (og det er det højeste i min bog) kommer godt igennem denne Tour og formentlig uden problemer af nogen art – come on, jeg backpacker jo ikke barfodet i Tibet (endnu, muahaahaaa) – så chancerne for succes er jo stort set 100, men når man har det som mig, så er de i situationen langt lavere og det er jo en del af det game jeg skal lære.
Okay, sidebemærkning: Sidder i cafeteriaområdet og skriver mens jeg drikker min kaffe. Der er lige gået en mand forbi med en guld tuborg og et papkrus – come on, klokken er 9.25 – der er vel kun 3 muligheder: Manden har et problem, Manden har seriøst jetlag eller Manden er Svensker ……. Muahaahaaa, der var jeg sørme sjov igen! Folk må selvfølgelig drikke hvad de vil og hvornår de vil, men Guldpils kl 9.25, damn, den kommer jeg nok aldrig til at forstå.
Er der andet der skal med i dette initielle ontour-blogindlæg: Nope, tror det ikke, har vist været det meste igennem. Herfra er det vel bare, at læne sig tilbage og se hvad der sker?!
Satser på, at skrive lidt fra 10kms højde, men det får I nok først sidste på eftermiddagen …… medmindre Austrian har fået WIFI ;-)
Dane On Tour signing out – Nanoo Nanoo
Location:Terminalgade,Tårnby,Danmark
Posted on 14. oktober 2012, in OnTour and tagged Rejsefeber, Rumænien, Rute, Stress, Træt, Virkeligheden. Bookmark the permalink. 1 kommentar.
Pingback: Du gi’r mig drikkepenge, hvorfor er du ikke tilfreds? | DaneOnTour