Måske så jeg en hund dø i går

Uagtet den dramatiske titel, så begynder vi med noget rart og pænt ;-)


Billedet viser Terra og The Dane on Tour – Terra er mine støvler, som jeg er vældig vældig glad for. Jeg har i dag fundet ud af, at 2 par strømper fungerer bedre end et og giver en bedre gang. Støvlerne står umådelig godt fast, er superbehagelige i mange mange timer og jeg har her til aften fået bekræftet, at de ér 100% vandtætte …………… her er vi ved Timis-river i Lugoj.

Jeg var som bekendt meget træt i går og nogle gange skal ting måske også have sin tid til at bundfælde sig, men jeg tror faktisk, at Mr Stefan og jeg så en døende hund i går. Vi kom kørende i en af de mindre byer og pludselig ved et busstoppested var der en masse mennesker forsamlet – min antagelse var, at de venter på bussen. Som vi kommer tættere på viser det sig dog, at de alle står og kigger på en mindre hund, som står midt på vejbanen og vibrerer/ryster/kramper i hele kroppen med fråden løber ud af munden på den og ned på vejbanen. Vi taler ikke om nogle små dryp, snarere i omfanget “det løb skummende ud af munden på den”, det var forfærdelig at se og i dag tænker jeg lidt, at det måske havde været bedre for alle parter, hvis den havde fået et ordentlig puf med venstre forskærm?! Det var i hvert fald helt tydeligt, at ingen af de omkringstående havde tænkt sig at gøre noget, da det tydeligvis var en gadehund og disse har status lige som rotter, en død hund er en gadehund mindre. Fair nok, den ville givetvis også have bidt fra sig, hvis nogen havde nærmet sig ……….. stakkels hund, jeg ved det lyder poppet, men jeg håber sq at det er gået hurtigt for den og den nu er i den rare hundehimmel, hvor alle hunde er velkomne og har det godt. Faktisk ekstra hårdt at tænke på, når man har i mente, at vi mistede vores dejlige elskede familiehund gennem 12 for kun nogle måneder siden ……………

Gadehunde er i Lugoj et mindre problem. Mr Stefan fortalte mig, at den lokale hundefanger havde mere en 400 hunde i opbevaring og problemet derfor var stort set ikke eksisterende. Det må siges at være sandt, jeg har mødt i alt 5-8 hunde og hvis ikke de selv har holdt afstand, så har de haft fantastisk respekt for min dog-repeller.


Jeg havde ingen aftaler i dag – well, det har jeg faktisk slet ikke resten af ugen, men det ændrer sig forhåbentlig – så i dag var “Store Lugoj vandredag” og jeg skal love for, at jeg har fået vandret (nej hvor sjovt, man staver vandret på samme måde som vand-ret), måske også en smule over evne.

Jeg har været stort set overalt i byen og set Kirker, besynderlige huse, mennesker, heste, ældre karakterfyldte mennesker, unge med sidste mode og en enkelt kirkegård.


Jeg tog afsted kl 8.30 og gik uafbrudt i ca 3 timer, så et smut hjem på hotellet og lige hvile benene lidt, mens der blev blogget. Så ud på gaden igen og få lidt frokost – en Rumænsk fastfoodburger, jeg har aldrig tidligere forstået hvad min hustru har ment med dårligt kød, det ved jeg nu!!! Burgeren var iøvrigt stedt til hvile på stegte pommes frites, meget mærkeligt – og så videre til den lokale station og opleve livet der.


Billedet af det blå tog er et resultatet af lidt skinnekrydsning (kun en 5-6 spor), men det er helt normalt her, det gør alle – lidt ligesom når man ser dokumentar fra Indien, folk vaaaaaaaader rundt på sporene, nogle samler affald, andre samler flasker og nogen tager billeder af gamle togvogne.

Ud og se det lokale stadion, hvor jeg iøvrigt også fandt en Lidl, ja man tror det jo ikke ;-) Jeg backtrackede ned til Timis, til det område hvor folk bader når det er rigtig varmt og dér kunne jeg godt fornemme, at mine ben (og krop) var mere ødelagt end først forventet og jeg havde dælme også glemt væske på hotellet. Her kunne jeg desværre godt mærke, at der kun var en vej frem, hjem til hotellet ad kortest mulige vej. Som sagt så gjort og vel landet i en lænestol på værelset gik jeg ud som et lys og sov en times tid eller halvanden.

Det er lidt bekymrende, at jeg ikke har hørt noget fra RP92 – jeg har mødt nogle enkelte af dem, men ikke nogen der vidste noget om hvor og hvornår, men jeg håber da, at jeg skal på tur med dem i morgen ellers begynder det lidt, at lugte af semifiasko – meeeeeeeen, jeg er forsat positiv og fortrøstningsfuld!!!!!

Nu har jeg i et tidligere indlæg skrevet lidt om det dejlige ved, at have ro og tid til eftertænksomhed. I dag måtte jeg dog også sande, at det også kan være rart, at tale med nogen – jeg har været 10-11 timer på gaden i dag og reelt ikke talt med nogen, det har i perioder været rart og i perioder ganske hårdt. Mest hårdt når man er træt naturligvis. Derfor glæder det også super meget, når der kommer små hilsener fra Danmark i forbindelse med disse blogindlæg – nogle af disse kommer på Facebook, andre på sms og email og andre igen via Linkedin – superdejligt, tusinde tak for alle jeres søde, støttende og opmuntrende bemærkninger!!!


Bare så I får en lille pause i læsningen ;-) Dette er ikke et palæ, det er bare et sigøjnerhus!

Mens dette indlæg skrives sidder jeg og tager backup af mine billeder – på 2,5 dag er det blevet til 815 stk, hvoraf en god håndfuld sikkert skal kasseres. Som I måske har bemærket, så er der en gang imellem nogle teknologiske udfordringer med dobbelt blogindlæg, indlæg der ikke kan læses hvis man trykker på et emaillink osv – det beklager jeg naturligvis tusindefold, men når man er OnTour, så er det forhåndenværende søms princip, hvorfor software, internet osv nogle gange kan drille lidt – jeg håber I overlever uden at miste interessen?!

Sluttelig, så har jeg vist været en skurk i dag, men jeg var det altså i den bedste mening!!!!!

Som nævnt regner det i Lugoj og efter min aftensmad og min regnvejrsgåtur hjem ville jeg gerne foretage mig et eller andet. Der er ikke et samlingssted på hotellet, så der kunne jeg ikke søge hen, så jeg tænkte ved mig selv: Jeg smutter ned i det nærmeste supermarked og tager nogle referencebilleder som jeg kan bruge til evt. senere kommende foredrag, hvor jeg med disse billeder får dokumentation for prisniveauet på fødevarer. Meeeeen, det må man sandelig ikke i Rumænien uden en tilladelsese (mmmm, i know), godt som jeg er i gang med, at tage billeder af konservessektionen kommer der en vagt stormende og bjælder op om et eller andet. Han så sindsyg sjov ud i hovedet da jeg spurgte, om han talte engelsk og så skulle han lige have fat i 17 årige Alban som skulle belære mig om, at det måtte man sandelig ikke. Se, nu kommer skurkeriet – jeg skulle jo finde på noget – så jeg kom vist til at sige, at jeg skrev på noget materiale om de rumænske leveomkostninger og derfor bare skulle bruge nogle data …… det er jo næsten delvist sandt. Men der var ingen kære Rumæner der, niks biks, og jeg kan da love for, at jeg var under overvågning derefter og dette til trods for, at jeg både undskyldte og pakkede kameraet ind under jakken, så de kunne se at det var heeeelt væk.

Se, hvad den kære lille sømand …….. øhh købmand dog ikke bad mig om, det var at slette billederne, så værsgo hermed lidt illegalt materiale og kig nu ikke på priserne, da de er meget MEget MEGEt MEGET hemmelige:


Ohhhhh, me vevvy vevvy bad boy – undskyld Mor, jeg gør det ikke igen ;-)

Sluttelig et rart billede, som kunne være fra frilandsmuseet:


Pe curând

Location:Lugoj,Rumænien

Posted on 16. oktober 2012, in OnTour and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: