-8

Så sidder jeg i det berømte/berygtede Dash8 (-8) fly og det er jo som bekendt et propelfly, hvorfor larmen i kabinen også er mere end en smule over gennemsnit.

Jeg har altid undret mig over, hvorfor folk gerne vil sidde forrest i flyet, når den bagerste 1/3 dokumenteret er den sikreste – jeg ved ikke hvorfor det er sådan, sådan er det bare, lidt lige som salatmayonaise, det er et skodprodukt, men det er fantatisk til pommes frites, det er uforståeligt at det er sådan, men et faktum at det holder – nå, back to the story – jeg forstår nu på mange måder bedre, hvorfor jeg sidder som sidste person her på 19F (he he, denne gang har jeg faktisk fået det bestilte sæde) ud af 21 mulige rækker. Det er simpelthen fordi, at man sidder lige ud for udstødningsrøret på den kære propelmotor ……… KORS, hvor det larmer ;-)

Det er fint nok, det er all a part of the trip og derfor fantastisk, men det er da en sjov lille historie ;-)

Wien var en god oplevelse, der var frit internet i lufthavnen (de tænker nok, vi har så meget perimetersikkerhed, at der ikke kan komme en trussel fra den indvendige side selvom nettet er tilgængeligt – måske har de ret) og det var rart for mig, for så kunne jeg jo lige sende et blogindlæg afsted til jer ;-)

Faktisk var det også så smart, at man skulle acceptere deres brugsbetingelser inden man kunne komme på nettet og når man have gjort dette, så fik man automatisk en oversigt over de næste mange flyafgange, så det var hurtigt og nemt, at finde ud af hvilken gate man skulle gå til ;-)

Nu sidder du muligvis og tænker: “Yeah right, du farede da så meget vild i Wiens lufthavn!!!” og ja, du har så ganske ret. Skulle da lige se om jeg kunne finde deres taxfree og måske et WorldSIM-simkort og pludselig var jeg i noget bagageudlevering der ikke lignede et sted jeg lige skulle være. Men, what the heck, jeg blev ikke anholdt og sidder nu i flyet til Timisoara og så er det jo de facto gået godt ;-)

Jeg tror faktisk, at min teori om perimetersikkerheden holder meget godt – de var helt vildt “professionelle” i security (læs: alt alt alt for alvorlige og meget faretruende) – stadig væk, jeg forstår godt, at de passer på mig, men come on guys, I kan sq godt smile lidt, det koster ikke noget og I er stadig “farlige” ;-)

Selvfølgelig havde jeg glemt alt om, at jeg skulle have bælte af og tømme lommer, så det blev de ikke mindre stramme i betrækket af ;-) Stemningen i min lille verden blev dog lettet lidt, da jeg så en supercool munk i mørkebrun kutte med tovværk om livet stå og remontere sit bælte i sine cowboybukser under kutten – damn, kutte, cowboybukser OG gummisko. Nå, det er jo troen det kommer an på, men et smil trak det da frem ;-)

Om 45 minutters tid skulle jeg gerne møde Mr. Stefan som jeg skal ud og køre med i morgen, han henter mig og kører mig til hotellet. Mr. Stefan kommer fra Casa Clementina, som jeg vist nok skal ud og se på tirsdag. Casa Clementina er et (har jeg mon skrevet dette før??? måske, kan være, ved det ikke) udslusninghjem for de store børnehjemsbørn, hvor de på mange måder lærer i højere grad at klare sig selv.

Piloten har lige fortalt, at der er 20 minutter til landing og det er mit cue til lige, at slappe lidt af og nyde dét, at være på tur (og at der ikke er noget der forandre sig de næste 20 minutter …….. forhåbentlig ;-)