Mødet med en ung rumæner i Danmark

Grundlæggende går det fint, jeg ved hvornår jeg skal afsted (14/10) og jeg ved, hvornår jeg kommer hjem (20/10), det er basicly dét. Hvad jeg skal se, hvor og hvornår og hvor jeg er, har jeg pt ingen anelse om. Meeeen, med min nyvundne coolnes, så går det nok endda ;-)

“Siden sidst” er der sket en del: I sidste uge var der et indlæg i online udgaven af egedal lokalavis, som omhandlede Rumæniensprojektets madindsamling i Tåstrup 7+9/9, be there, det er en god sag!!

http://egedal.lokalavisen.dk/borgere-samler-igen-ind-til-rumaenien-/20120826/artikler/708269970/1045

Som kommentar til denne havde en skrevet på engelsk, at han var stolt af disse mennesker og at der var folk i Rumænien som, som følge af disses indsats, måske kunne se et lille håb for fremtiden. Han skrev også, at det samme ikke galt for ham, for han havde nu været i danmark i 8 måneder og aldrig havde han mødt så diskriminerende adfærd og det med rette. Det var særlig det sidste som fik mig til at tænke: “Hvad går dette nu ud på?”.

Jeg skrev et opfølgningsindlæg på samme side og opfordrede vedkommende til, at kontakte mig for en dialog om Danske versus Rumænske forhold – det gjorde han og Onsdag den 29/8 mødte jeg “G” på et gadehjørne i en lille by i Nordsjælland, meget langt fra min normale “hood”. “G” møder mig en lille smule usikkert, forståeligt nok, og da vi har fundet en cafe og fået noget kaffe, begynder han at fortælle sin histore og lad mig lige allerede nu advare, det er sq ikke helt for sarte sjæle.

“G” er 22 år, mand og har været 8 måneder i Danmark, han er heroppe sammen med sin bror og de bor i alt 4 Rumænere sammen i et hus i Ølstykke. Da de kom til Danmark købte de en lille bil, da denne skulle gøre den mobile og hjælpe dem med, at tjene til dagen og vejen. “G” og hans venner går med aviser og reklamer 2 dage om ugen og tjener ved dette i alt 3.500 kroner, dette ganget med 4 giver som bekendt 14.000 kroner til “det hele” for 4 voksne. De har lånt penge hjemme til, at komme herop og købe bilen og disse penge er langsomt ved at slippe op og beslutningen om hjemrejse skal træffes inden længe.

“G”‘s samlede netværk i Danmark består af disse 3 andre Rumænere, en Dansker i Roskilde og mig i periferien. Han fortæller, at faren er død af cancer og broderens kone er også død. “G”‘s mor tager lige nu hånd om broderens børn, mens de forsøger at tjene nogle penge, da dette ikke er muligt for dem i Rumænien. I forbindelse med uddeling af reklamer bliver “G” antastet af en beboer i det område han deler ud i og denne anklager ham for, at have været inde i hans hus og tage ting. “G”‘s reaktion på dette, sikkert både som følge af chok men også som følge af sproglig usikkerhed (al engelsk er lært via internet) og overdreven ærlighed er, at sige til manden, at han skal tilkalde politiet, da han naturligvis ikke har gjort noget. Politiet kommer og behandler angiveligt “G” som om, at han er blevet taget på fersk gerning og spørger til mange forhold, som man nok ikke var blevet spurgt om, hvis man talte flydende Dansk. “G” bliver anholdt og kommer med på stationen – efter længere tids forhør dukker anmelder pludselig op med en videooptagelse som entydigt viser, at det ikke er “G” som har været inden i mandens hus og anmelder siger tydeligt til Politiet, at det ikke er “G” og at han derfor naturligvis skal slippes fri med det samme – dejligt med anstændige mennesker!! Denne opfordring efterkommes ikke af politiet og afstedkommer tilgengæld, at “G” går med til en frivillig ransagelse af hans hjem for at dokumentere, at han ikke har tyvekoster i hjemmet. Under denne fortælling er “G” tydelig berørt og det er også tydeligt, at oplevelsen har gjort grimmme ting ved hans opfattelse af retfærdighed i Danmark. Det er derfor også meget mærkeligt, at “G” siger noget i stil med “men jeg kan nu godt forstå dem. Der er mange fra mit folk som ikke har opført sig pænt i Danmark”.

Vi taler videre om livet i Danmark og meget naturligt, så drejer snakken sig langsomt over i, hvad han tænker i forhold til snart at skulle hjem. Det der fylder mest for “G” er skammen …………. skammen over ikke, at komme hjem med penge, skammen over at skylde sine venner og familie penge uden udsigt til hvordan disse penge skal skaffes, skammen over ikke at være redningen. Mens han fortæller dette sidder han med tårer i øjnene og kigger forlegent nedad sig selv. Jeg fortæller ham, at han er nødt til at være opmærksom på, at det største fokus for hans mor nok er, at han er hjemme igen og har det godt. Han svarer, at det ved han godt, men det er alligevel umådelig skamfuldt.

“G”‘s venner har lige så store problemer som “G” og han fortæller, at nogen i huset har foreslået, at de må begå nogle indbrud for, at skaffe penge. “G” vil på ingen måde være med til dette – han siger direkte, at “hvis jeg gør dette, så lever jeg op til alle menneskers fordomme om mig og det bliver endnu sværere for den næste Rumæner, at komme til denne by”.

Efter nogen tid er vi nødt til at bryde op, men jeg aftaler med “G”, at han skal sende mig sin hjemadresse og jeg så vil se, om nogen kan gøre noget for ham.

Nogle dage senere modtager jeg flere emails fra “G” i en af disse skriver han, at han er glad for vores snak og mit løfte om, at ville prøve at få nogen til at gøre noget for hans familie, men at han vil foretrække at folk holder deres fokus på de forældreløse børn, for de har et langt større behov end ham og hans familie. Hvis nogen står derude og mangler en rumænsk koordinator eller kontaktperson i forbindelse med leverancer til landet, så er “G” et rigtig godt bud – han har hjertet på rettet sted og tænker næste mere holistisk end godt er ………….. hvis I har brug for en opvasker, transporthjælper eller andet, så råb også gerne højt, det er i sidste øjeblik …………

“G”: I know you are going to read the text above through google-translate – I hope I have told your story with the honor and respect it deserves. You are truly a remarkable man and have my deepest respect! Take care!!!