Ups ;-)

Ja også i dette tilfælde siger blogindlæggets titel det hele ;-)

Ups, jeg kom vist til, at efterlade jer med en Cliffhanger i går mht den anden halvdel af “Jeg er så meget i live”, den del hvor jeg kan mærke mig selv og den store store mening med det hele.

Det kom til mig ude i klosteret, hvor det ikke var tilladt at fotografere. Jeg står der sammen med den lille spinkle meget unge præst, der sammen med 5 andre har valgt, at dedikere sit liv til sin religion, all work and pray kunne man sige, og har Mr Stefan som tolk og pludselig rammer det mig: “Dette er da klart klart klart min sande mission i livet!” Roooolig nu, jeg er ikke ved at gå i kloster!!! Nej, jeg taler selvfølgelig om, at komme ud i verden, være tæt på dér der sker på steder, hvor man normalt ikke lige dukker op og så formidle dette til Danmark – det er ikke mindre end en fantastisk oplevelse. Jo jo, jeg da da godt klar over, at man da på mange måder sikkert kan opleve det samme i Vende-Tranum (selvopfundet dansk landsbynavn) og også der få unikke oplevelser som er beretningsværdige, men det er sq ikke helt det samme.

Følelsen af, at stå i en situation der bare med SÅ store bogstaver signalere “DET HER KOMMER DU IKKE TIL AT OPLEVE IGEN” er på mange måder så livsbekræftende for mig og hvis nogen så vil høre mig fortælle om det, ja, så er det bare endnu bedre.

Jeg havde også følelsen i Ukraine, men antog der, at det nok bare var fordi det var nyt og jeg var “alene” – hvis vi ser bort fra, at alle steder man kommer første gang er nye, så må denne genoplevelse af følelsen vel reelt bekræfte, at dette må være mit sande lod i livet ……… om det så er realiserbart, det er et helt andet ballgame ;-)

Alene? Hvordan går det egentlig med det?
Grundlæggende går det fint – jeg er ok med situationen, men har selvfølgelig nogle dyk, som nu, hvor det hele ikke er supersjovt. Jeg skal på et ukendt tidspunkt møde en masse fremmede mennesker fra Danmark – jeg ved det godt, de bider ikke – men lige nu er den lidt op ad bakke. Måske skyldes det, at søvnen ikke er fantastisk herude eller også bare, at jeg dagen i dag ikke er til dét, men det kommer vel …….. det har jeg valgt at antage!

Det at være helt helt alene giver mig mulighed for, at få ro på mine tanker – både i forhold til mig selv, men også i forhold til mine omgivelser. Nu lyder det med det samme meget farligt, men det er det ikke. Måske er det alderen der trykker eller også er det bare dét, at have oplevet noget der var givende – det kan kunne tænke en ubrudt tanke – men dét at kunne mærke dybt i kroppen, at jeg er væk hjemmefra igangsætter en masse tanker, som ellers normalt ikke når op til overfladen grundet en masse forstyrrelser, travlhed, must do’s, almindelig livsførelse mv mv. Du kender det formentlig fra dig selv – et billede kunne være, at hvis du holder meget af klassisk musik og hele dagen går og hører dette, så er det først når du har været en hel dag i stilhed, at det reelt går op for dig, hvor meget du holder af klassisk musik – well, der slap lommefilosoffen vist ud ;-)

Som en lille bod for min ups’er, så får du nedenstående billede:


Det er taget ude fra det resort jeg skrev om i går og skiltet siger noget med, at parkering er på eget ansvar. Det er i sig selv ikke særlig interessant eller morsomt, men det er morsomt når man ved, at det grønne bagved er en stigning på ca 150 meter med en vinkel på ca 100 grader. En lille sten på størrelse med en glaskugle vil kunne rette alvorlig skade. Man kan så spørge sig selv, når man nu er et resort og gerne vil have folk parkerer, hvorfor sætter de så ikke lige et lille faldnet op, det finder vi aldrig ud af ;-)

Vidste du iøvrigt, at på dette resort så havde de malet alle deres træer hvide på den nederste meter? Syret og eksklusivt på samme tid ;-)

Pas på jer selv – vi ses på den anden side ;-)

Location:Lugoj,Rumænien

Posted on 16. oktober 2012, in OnTour and tagged , , , , . Bookmark the permalink. 4 kommentarer.

  1. Man maler træerne hvide på den nederste meters penge for at beskytte dem – ikke for at de skal sæ pæne ud. :)
    Den hvide maling beskytter mod solskoldning, men indeholder også insektmiddel, der beskytter mod bark-borende biller og lignende. Den afholder også firbenede dyr fra at gnave i barken og ødelægge træet.
    Som en sidegevinst, hvis træerne står langs en vej uden belysning, gør de det lettere at finde vej, når man kommer i bil om natten.
    PS. tak for linket til min blog… det har givet et par besøg, kan jeg se. Håber, folk har fundet den interessant. Jeg har aldrig set det Rumænien, du beskriver, og er ikke sikker på, at jeg kommer til det. Jeg ved det eksisterer, da min (rumænske) svigermor og hendes mor via kirken er ret involveret i at hjælpe folk, der ikke kan klare sig selv.

    • Hej Dan,

      tak for din kommentar – det sjove ved malingen af træer er, at det smitter af på fx lysmaster og betonsøjler, flere steder så jeg også disse malet hvide den nederste meter …….. og bark-borende biller, er det kun et problem ved roden? ;-)

      Hvor bor din Rumænske svigermor?

      /Mark

      • Svigermor bor mellem Buzau og Brasov, i en mindre landsby. I det område har de en del vildsvin, som gerne æder bark (og alle afgrøder de kan komme i nærheden af), så der afskrækker malingen dem nok fra at gå i gang med nyttetræerne.

        Når man maler ikke-træer ™ så er det nok mest til pynt og for at gøre dem mere synlige, f.eks. langs en vej.

      • Puha, det lyder som en by liiiiige for mig ;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: