Jeg er frustreret og i tvivl

Well, kan lige så godt sige det som det er! Det er ikke en af de gode dage!!!

Men, jeg har jo qua hele mit koncept forpligtet mig til, at fortælle alt (stort set) også når det ikke går som det skal eller jeg tvivler på mig selv eller andet – uden dette koncept og uden at være tro mod dette, har jeg intet!!

Der er idag 3 uger + det løse til jeg skal afsted og jeg har INGEN PLAN!!! Det påvirker mig helt vanvittig meget, at jeg ikke kan planlægge mine dage dernede og dermed også ved, hvornår jeg skal finde på ting selv og hvornår jeg kan tage med “andre” ud og “blive klogere” – det er helt vildt frustrerende. Jeg er også kommet i tvivl om, om jeg reelt har brug for nogle fototilladelser og hvis jeg endelig har, så har jeg ingen anelse om, hvor jeg skal skaffe disse henne ………….

Ovenstående informationsvacuum gør også, at jeg er tilbageholdende med, at tage kontakt til andre som måske har “ting” de gerne vil vise mig, for jeg vil jo helst ikke spilde deres tid og samtidig frygter jeg, at den backupplan de kunne udgøre, den brænder ud fordi tiden går. Og ja, når først jeg har det på denne måde, så trækker det det hele med ned – al den sædvanlige tvivl får næring af denne usikkerhed – og endnu engang spøger hele min berettigelsestvivl for fulde gardiner i en grad, hvor jeg bare har lyst til, at trække mig ud af “det hele” og bare gå i dvale. Det er sgu ikke fedt!!

Jeg ved godt, at det ændrer sig, når jeg lige får styr på min planlægning og jeg ved også, at uanset hvad jeg får planlagt, så skal jeg formentlig nok få en fantastisk Tour ud af det og få de data med hjem jeg har brug for, men lige nu er tvivlen bare så stor, så stor. Trænger sq til en mega-succes for lige, at få et positivt boost – skulle du ligge inde med et sådan, så “deleeeee” ;-)  (ups, smiley, det var en fejl, jeg er jo i dårligt humør!)

Jeg har brug for, at få skabt noget awareness om denne Tour – ikke bare for min skyld og de kommende foredrags skyld, men også for “sagens” skyld. Mediernes awareness er så stor en faktor for, om “sagen” når helt ud eller kun får en begrænset udbredelse. Men jeg må sande, at tiden desværre nok ikke er for mediernes interesse for en enkelt dansker der prøver at gøre en forskel og samtidig vise, at man ikke behøver være “nogen” for, at træde ud af de vante rammer og bryde sine egne grænser. Det bliver helt tydeligt når man henvender sig til disse – havde jeg været “Amalie”, “Per Pallesen, “Anden” eller en hvilken som helst anden kendt, så ville medierne står i kø for at skrive om hvad jeg nu havde bedrevet og grundlæggende er det jo netop denne tese (at man som almindelig er uinteressant) jeg fighter for at bekæmpe, men medierne viser mig gang på gang, at dette desværre er den fremherskende virkelighed. Pas, hvad gør man udover at blive ved og ved og ved …….?

Det samme gør sig naturligvis gældende på sponsorsiden – er man ikke kendt, så har man nulværdi! Jeg overvejer derfor en ny approach, men den må I høre om en anden gang, den skal lige stå sin prøve først ;-)   Well, ret skal være ret, jeg har fået doneret et par kilo tyggegummi til de Rumænske børn – helt fantastisk, det er jeg naturligvis super super glad for – tak for det!!

Jeg er træt, har ikke sovet så meget i nat, så det kan meget vel være derfor, at dagen i dag byder på tvivl og usikkerhed – omvendt, så er der også grænser for, hvor længe man kan køre på reserverne uden, at få lidt positiv energi tilført. Det ville være så dejligt, hvis der bare var en enkelt i ny og næ som var enig i, at det faktisk er et ret fantastisk projekt jeg har gang i, både det kortsigtede (Rumænien) men også det langsigtede (at man som almindeligt menneske kan træde ud over egne grænser og følge sine drømme).

Jeg skal nok fighte mig ud af det, men i dag er det bare op ad bakke …………. vi ses på den anden side ;-)