Et nyt eventyr tager sin begyndelse

Alle eventyr har deres afsæt i et eller andet og dette eventyr (naturligvis i konteksten, en oplevelse) tager egentlig sin begyndelse før tid – det skulle have været en followup til et andet projekt, så’n lidt Stjernekrigsagtigt, jeg fortæller én historie og senere fortæller jeg, hvordan det hele startede. Sådan skulle det åbenbart ikke gå, så nu fortælles historien i stedet fra begyndelsen af og sådan kan vi vel grundlæggende også bedst lide det.

Hvad handler “Mureș 2012” egentlig om?

First of all, titlen er egentlig lidt misvisende, for det handler ikke kun om regionen “Mureș”, det handler også om andre regioner, om landet og om folket ……… hvad er det han skriver om, kom dog til sagen mand!!!!

Så nemt er det dog desværre ikke! Mit “projekt” er endnu ikke klart defineret – i mit hoved er det, men det er lidt svært at få ned på skrift, fordi planlægningsbrikkerne ikke helt er faldet på plads. Nu kunne du måske tænke “Jamen, hvorfor blogger du så, når budskabet endnu ikke er klart?”, netop derfor blogger jeg, fordi den proces jeg gennemgår er en del af bloggens formål, netop at vise, at jeg ikke har en færdigskrevet handlingsplan og præcis “ved hvad jeg gør” lige nu – altså ikke i den kliniske definition ;-)

Det er nu ca 1,5 uge siden at turen mentalt blev en realitet og qua at denne tur egentlig skulle have været “en sequal”, så skal jeg lige omstille mig og have sat gang i en række kontakter i en lynende fart, da tiden er knap og jeg allerede skal afsted om ca 3 måneder. Dette betyder, at jeg har 3 måneder til, at finde ud af hvor jeg skal hen, hvad jeg skal se, hvem jeg skal møde, hvordan dette skal foregå på en sikker og forsvarlig måde, hvordan jeg kommer “derud” og retur ………… nå ja, og så er der liiiige det der med sproget ;-)

Grundlæggende kunne man også sige, at første Tour (til Pripyat, se pripyat2011.wordpress.com hvis du er ny læser) var ingen gang og med anden Tour er der nu tale om en tendens, hvorfor jeg allerede nu skal have gang i en eller anden form for mediebevågenhed, skrive sponsorbreve, kontakte tidligere foredragssteder og anmelde det nye tiltag og dette lang tid før det er ført ud i livet. Meget mærkeligt, men det er mest af alt omsætningstiden fra ide til realitet som sætte denne dagsorden. Nu sidder du nok og tænker “Rolig nu, Mulle – Det skal jo også være sjovt!” og grundlæggende har du meget ret, det bliver også “sjovt”, særligt når jeg er hjemme igen.

Nå, hvor skal vi hen, du?

Grundskitsen peger lige nu på Mures-regionen i Rumænien:

Lige nu er planen, at køre i “bil” til Timisoara og derefter videre til Lugoj – det skulle være muligt disse 2 steder, at bl.a. besøge nogle børnehjem, skoler mv. Forhåbentlig kan jeg komme lidt nordpå derfra, op til Maguri som er en Sigøjnerlandsby, herfra går det til Mureș, hvor jeg forhåbentlig skal besøge et psykiatrisk hospital, et hus for ældre bygget og holdt i gang af danskere. Herfra videre, via Medias, til Sighisoara, en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. Fra Sighisoara går turen mod Bukarest, hvor fra næsen vendes mod Danmark. Turen forventes gennemført på ca 7 dage.

Omkring nu giver det nok god mening, hvorfor min plan endnu ikke er klar ;-) I dette lys var den første Tour nem nok, jeg skulle jo grundlæggende “bare” ramme Pripyat og så have dette som udgangspunkt. Denne gang er der flere byer jeg skal ramme, væsentlig mere transport og ingen Sam at dele oplevelserne med. Hvad er det så jeg skal se/opleve og hvorfor?

Sighisoara skal jeg “bare” se fordi byen er så gammel som den er og må rumme nogle fantastiske billeder.

Bukarest skal jeg hjem fra og derfor er et besøg i denne “gratis”.

De øvrige byer indeholder kernelementerne i Touren og her er det jeg har svært ved, at sætte en label på – hjælp mig gerne med ét dækkende ord for det følgende – hvis man placere et forældreløst barn på et børnehjem sammen med en ultrafattig familie, et gammelt menneske uden nogen form for social sikkerhedsnet og en forhadt Sigøjner i et ikke superstabilt land og derefter smider mig (eller dig selv, hvis det giver bedre mening) ind i ligningen, hvordan ville du så beskrive “dem” som ikke var mig eller dig? At beskrive mig eller dig er nemt nok, vi er: Turisten, Den heldige, Kapitalisten, Den utaknemmelige, Den der har alt og alle muligheder. Det er “deres” historie jeg gerne vil fortælle og når den historie er fortalt er jeg pt overbevist om, at det giver supergod mening (tragisk nok), hvorfor en trediedel af de københavnske hjemløse er Rumænere eller Romaer.

Det var vist et passende åbningsblogindlæg, nu må jeg kaste mig ind i den praktiske “kamp” og få organiseret nogle aftaler og forhåbentlig nogle sponsorrater – sidder du med en god ide til, hvem som kunne have anparter i en sådan Tour, så hold dig ikke tilbage med at kontakte mig ………

Until next time

*Nanoo Nanoo*

  Note: Den rejse jeg er på og dermed også den kamp jeg har med mig selv, minder umådelig meget om “Rabbit” fra “8 Mile”. Der er så mange grunde til, at dette ikke skal lykkes for mig og måske netop derfor gør jeg det, for at bevise over for mig selv, at den følelse jeg har i kroppen ikke er den jeg skal stole på, men snarere stole på, at jeg vitterlig kan mere end jeg selv tror. Brug nogle minutter på, at høre Eminem “Loose Yourself”, så er vi nogenlunde på samme side i bogen ;-)

Posted on 4. juni 2012, in Planlægningsfasen. Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: